European TreeWorker (ETW)

Europæisk standard for Certificering i den nyeste viden indenfor træpleje og træbiologi
Hvad skal man kunne for at kunne blive certificeret?



  • Forklare de grundlæggende vækstbetingelser, funktion, opbygning, udvikling og stadier af et træs vækst for at kunne tage stilling til den passende træpleje.

  • Tage hensyn til naturens egne faktorer på stedet og forstå hvilken effekt det har på vækst og udvikling af træer for at kunne tage stilling til passende træpleje.

  • Kende de vigtigste vedplanter indenfor sit arbejdsområde.

  • Vurdere kvaliteten af planteskoletræer.

  • Forstå betydningen af fredningssager og miljøbeskyttelse for træpleje.

  • Genkende basale træsygdomme, skadedyr og andre stressfaktorer.

En certificeret træplejer skal herudover være i stand til følgende:



  • at forstå opgaver indenfor vedligeholdelse af træer og være i stand til at betjene og vedligeholde materialer, maskiner og redskaber.

  • at følge de relevante nationale sikkerhedsregler.

  • at forstå og kunne anvende almindelige arbejdsprocedurer for:

    • Forbedringer af plantestedet.

    • Plantning og flytning af træer.

    • Beskyttelse af træer på byggepladser under udgravning.

    • Stabilisering af stammer og grene.

    • Sammenbinding af trækroner ved opsætning af stabiliseringswirer.

    • Forebyggelse af skader og pleje af skader på stammer og rødder.

    • Beskæring af træer.

    • Fældning af træer.

  • at finde strukturelle svagheder i træer og påvise dårlig sundhedstilstand.

  • at forstå og kunne bruge stiger og mobile arbejdsplatforme.

  • at bedømme hvilken klatreteknik der vil være passende at benytte.

  • at overvåge træers helbredstilstand og sikkerhed og stille simple diagnoser om skader på træet.

Hvem kan certificeres?
Der er åben adgang til eksamen for de der er i besiddelse af de faglige evner der kræves for at kunne udføre det ovennævnte arbejde. Af specifikke krav gælder bl.a. at kandidater skal have bestået prøve i førstehjælp, være uddannet i brug af motorsave i henhold til gældende danske regler, have mindst ét års praktisk erfaring i træpleje samt - ikke mindst - skal kunne klatre i træer.
Links Dansk Træplejeforening European Arboriculture Council International Society of Arboriculture.


Læs mere på www.eac-arboriculture.com